Du er her: Traen > Kompetencer > Uddannelse > TAS-uddannelse

TAS-uddannelse 

Traen tilbyder en række målrettede kurser, workshops og andre former for uddannelse, der sikrer en god forankring og en optimal udnyttelse af tilskudsadministrationssystemet, TAS.
 
Traens undervisning er baseret på de pædagogiske retningslinjer for god læring. Dette betyder i praksis, at Traens standardkurser er bygget op om følgende princip:
 
Først at skabe et overordnet overblik over begreber og funktionaliteter i TAS, herunder samspil med andre applikationer (Økonomisystem, Word etc.). Dernæst arbejdes der specifikt med sagsbehandling i TAS, herunder også god sagsbehandlingsskik.
 
Vi har qua vores mange års erfaring med implementering af TAS-løsninger opnået et indgående kendskab til processer, sagsbehandling og sagsbehandlingsregler i offentlige organisationer. Dette kendskab til gør det muligt for os at sikre en undervisning, der er tilpasset den enkelte kundes behov og arbejdsgange.
 
Undervisningen er tilrettelagt som praktisk læring, hvor den enkelte medarbejder opnår erfaring i at bruge systemet. Undervisningen er et miks af demonstration og øvelser, hvor medarbejderne får mulighed for at arbejde med de enkelte funktioner i praksis.
 
Undervisningsmaterialet består af en TAS brugermanual, en powerpoint-præsentation, demonstration og øvelser. Powerpoint-præsentationen kan efterfølgende bruges som Quick Guide, hvis en medarbejder ikke kan huske en given funktion i systemet. Øvelserne behandler en række specifikke funktionaliteter i TAS, men på en overordnet måde, således at brugeren selv er nødt til at ’tænke’ og forstå for at kunne gennemføre disse.
 
Udover vores standardkurser tilbyder vi specialudviklede kurser, der varierer i indhold og varighed alt efter jeres behov.